|
Vin de Pays du Gard
Domaine Saint Anthelme er en frisk og liflig vin med en flot rødgylden farve og en duft, der leder tankerne hen på modne røde frugter.
God til lette kødretter og næsten al slags fisk.
Også meget velegnet som aperitif.
Pris pr. fl. kr. 44,50
Generations Futures "ØKOLOGISK"
Denne rosé er lavet på druerne Grenache, Syrah Carignan og Cinsault.
Det giver den en svag rosa farve og en frisk og liflig duft af modne røde bær.
Den friske og frugtrige smag gør den særdeles velegnet til frokostbordet, til lette kødretter og næsten al slags fisk.
Også meget velegnet som aperitif
Pris pr. fl. kr. 58,50
Caladoc
Denne spændende rosé er fremstillet på druen Caladoc, der er en krydsning mellem de to kendte druesorter Grenache og Malbec.
Farven er elegant lyserød og duften leder tankerne hen på modne ferskner. Smagen er blød og let fyldig og eftersmagen svagt krydret.
Særdeles velegnet til såvel frokostbordet som til aperitif.
Pris pr. fl. kr. 59,50
Côtes du Rhône
Côtes du Rhône Rosé fra Domaine Saint Anthelme er en charmerende vin, der er lavet med de store rosévine fra Tavel og Lirac som forbillede. Men da druerne ikke stammer derfra, må den naturligvis kun sælges som en "Côtes du Rhône Rosé".
Den intense duft leder tankerne hen på modne røde bær og sommerblomster.
Smagen er på én gang både let og elegant og ret fyldig. Eftersmagen er forfriskende, mættende og meget lang.
En fremragende aperitif men så sandelig også en vin der er velegnet til retter med f.eks. fjerkræ, svine- og kalvekød.
Pris pr. fl. kr. 59,50
Château Bizard
Bizards rosé er lavet på druerne Grenache Noir og Syrah. Farven er bleg lyserød og duften leder tankerne hen på eksotiske frugter. Smagen er meget frisk og frugtrig.
Denne rosé er ideel som aperitif, til frokostbordet og til grillet kød.
Pris pr. fl. kr. 65,00
Tavel
Den gode Tavel fra én af top producenterne - og en sådan er Domaine la Genestière - har den enestående kombination af friskhed og fylde, som næppe nogen anden rosévin kan fremvise. Tavel er en tør vin, men brugen af Grenache og Cinsault giver denne liflige vin et strejf af sødme. Særdeles velegnet til fisk, fjerkræ og lyst kød eller som aperitif.
Pris pr. fl. kr. 84,50
Ribera del Duero
Denne liflige og forfriskende rosé fra Bodegas Penafiel i Ribera del Duero er lavet på druerne Tempranillo, Merlot og Cabernet Sauvignon. Høsten foregår udelukkende ved håndkraft og druerne sorteres omhyggeligt før presningen.
Farven er smuk jordbærrød og den indsmigrende duft leder tankerne hen på friske modne frugter. Smagen er på én gang rund og fyldig og meget frugtrig.
Særdeles velegnet til fisk, fjerkræ og lyst kød eller som aperitif.
Pris pr. fl. kr. 89,50
Costers del Segre
DO Costers del Segre ligger omkring byen Lleida på begge sider af Segre floden ca. 100 kilometer vest for Barcelona. Her er jorden ret gold, men da man har tilladelse til kunstvanding, er der skabt nogle grønne oaser i det ellers ret så triste højland.
Vina del Sio rosé er lavet på 60% Syrah og 40% Grenache. Farven er flot lyserød og den intense duft leder tankerne hen på solmodne frugter og bær. Smagen er på én gang både fyldig, blød og rund og meget forfriskende.
Vina del Sio rosé er særdeles velegnet til såvel frokostbordet som til aperitif.
Pris pr. fl. kr. 69,50
Clot d'Encis
Denne jordbærfarvede rosé er lavet udelukkende på grenachedruer. Den har en indsmigrende duft af vilde blomster og smagen er liflig og frisk uden at være syrlig.
Velegnet til fisk, lyst kød og som aperitif.
Pris pr. fl. kr. 49,50
12 fl. kr. 450,00 = kr. 37,50 pr. fl. |